Bestyrelsesmedlem

Military Equipment Denmark A/S (MED) er en førende leverandør af produkter og ydelser til forsvars- og sikkerhedsbranchen. Virksomheden opererer i Norden og Baltikum og repræsenterer mere end 50 leverandører fra hele verden som agent eller distributør.
MED’s kerneforretning er inden for militært udstyr – fra pansrede køretøjer og skydebaner til personligt beskyttelsesudstyr og andre forsvars- og sikkerhedsrelaterede produkter.

 

Om MED A/S
MED står på tre ben: salg til det offentlige hovedsageligt via rammeaftaler; etablering og renovering af skydebaner; og salg af sikkerhedsudstyr til terrorsikring i det offentlige rum.

Grundlaget for MED har siden virksomhedens start i 1987 været at renovere skydebaner og skydebanemateriel. Virksomheden har efterfølgende specialiseret sig i installering og videreudvikling af skydebaner med miljøkuglefang og forskellige produkter i relation til skydebaner.
Hertil er kommet en ikke uvæsentlig produktportefølje, hvor virksomheden agerer som enten agentur, distributør og/eller servicepartner.

MED sætter pris på sine kompetente og selvtænkende medarbejdere, der er højt kvalificerede i deres respektive funktioner, hvilket viser sig i lange ancienniteter. MED har netop bygget nyt hovedkontor beliggende i Regstrup.

 

Stillingen som bestyrelsesmedlem
MED søger et dygtigt og engageret medlem af bestyrelsen i MED. Du skal understøtte driften af virksomheden og kunne bidrage til den fortsatte stabile vækst, herunder have et skarpt øje på omkostninger. Du har også erfaring med at navigere i politiske miljøer og gennem politiske processer.
Du har en god politisk forståelse, og du har et godt kendskab til de underliggende processer, og du kan navigere i det politiske rum.
Du er erfaren indenfor salgsprocesser og kan i dit virke understøtte salget i MED.

Hvis du har kendskab til udbud og udbudsprocesser, vil det være en fordel.

 

Faglige og personlige kvalifikationer
• Du har salgserfaring og lyst til at understøtte salgsprocesser på sidelinjen.
• Du har erfaring fra bestyrelsesarbejde og gode referencer fra dette.
• Du er struktureret og deltager i bestyrelsesarbejdet med gode indspark og kvalificeret sparring i det daglige. Du forstår din rolle som sparringspartner for organisationen.
• Du har muligvis kendskab til det militære område og militært materiel.
• Du fremstår med et positivt engagement og har en god situationsfornemmelse.
• Du har en god menneskelig indsigt og er kvalitetsbevidst. Du er i øjenhøjde med organisationen og besidder en god menneskelig indsigt.

 

Der tilbydes
Der er tale om en attraktiv stilling som bestyrelsesmedlem i en ambitiøs virksomhed med højt til loftet.

 

Ansøgning
HR-Kompagniet A/S bistår MED A/S i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet, kan konsulent Anders Moestrup kontaktes, tlf. 2335 8090.

Du ansøger ved at trykke på ”søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex – hvor du bliver guidet i at indlægge din ansøgning samt CV med foto – senest mandag den 23. marts 2020 kl. 12.00.
Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial